1Hvad er da Jødernes Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen? 2Meget i alle Maader; fornemmeligen, at Guds Ord ere dem betroede. 3Thi hvad? dersom og Nogle vare vantroe, mon deres Vantro gjøre Guds Trofasthed til Intet? 4Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om endog hvert Menneske er Løgner, som skrevet er: at du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmes. 5Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? mon Gud være uretfærdig, idet han fører Vreden over os? (Jeg taler efter menneskelig Viis). 6Det være langt fra! Hvorledes kunde Gud da dømme Verden? 7Thi dersom Guds Sandhed haver viist sig ydermere til hans Ære formedelst min Troløshed, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder? 8Og hvorfor skulle vi da ikke, (som man bespotteligen siger om os, og som Nogle foregive, at vi lære), gjøre Ondt, at der kan komme Godt af? Saadannes Fordømmelse er retfærdig. 9 Hvad da? have vi Noget forud? Aldeles Intet; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd, 10som skrevet staaer: der er Ingen retfærdig, end ikke Een; 11der er Ingen forstandig, der er Ingen, som søger efter Gud; 12alle ere afvegne; de ere tilsammen blevne uduelige, der er Ingen, som gjør Godt, der er end ikke Een. 13En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber; 14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed; 15deres Fødder ere snare til at udøse Blod. 16Der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie, 17og Fredens Vei have de ikke kjendt. 18Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine. 19Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, saa at hver Mund skal tilstoppes og al Verden være skyldig for Gud. 20 Derfor kan intet Kjød blive retfærdiggjort for ham ved Lovens Gjerninger; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse. 21Men nu er uden Loven Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken er vidnet ved Loven og Propheterne. 22Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, for Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel. 23Alle have jo syndet, og dem fattes Ære for Gud, 24og de blive retfærdiggjort uforskyldt af hans Naade, ved den Forløsning, som er i Christus Jesus, 25hvilken Gud haver fremstillet til en Forsoning formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen begangne Synders Forladelse i Guds Langmodighed; 26for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro. 27Hvor er altsaa vor Roes? Den er udelukt. Formedelst hvilken Lov? Gjerningernes? Nei, men Formedelst Troens Lov. 28Derfor slutte vi, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Troen, uden Lovens Gjerninger. 29Eller er Gud alene Jødernes Gud? mon ikke ogsaa Hedningernes? Jo, ogsaa Hedningernes. 30Efterdi der er een Gud, som vil retfærdiggjøre den Omskaarne ved Troen, og den Uomskaarne formedelst Troen. 31Afskaffe vi da Loven formedelst Troen? Det være langt fra! Nei, vi stadfæste Loven.