1Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme. 2Vi vide jo, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant. 3Men tænker du dette, o Menneske! du som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom? 4Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? 5Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag. 6Thi han skal betale hver efter hans Gjerninger: 7dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; 8men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede. 9Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers; 10men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker. 11Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud. 12Hvilkesomhelst have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven; 13(thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres. 14Thi efterdi Hedningerne, som ikke have Loven, gjøre af naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Loven, dem selv en Lov; 15de vise Lovens Gjerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med dem, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre;) 16paa den Dag, naar Gud skal dømme Menneskenes skjulte Idrætter efter mit Evangelium, ved Jesus Christus. 17 See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven og roser dig i Gud, 18og veed hans Villie og prøver Tingenes Forskjel, underviist af Loven, 19og fordrister dig til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke, 20Uforstandiges Tugtemester, Eenfoldiges Lærer, som har Reglen for Kundskab og Sandhed i Loven. 21Du derfor, som lærer Andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler! 22Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hoer, du bedriver Hoer! Du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, du raner det Hellige! 23Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Lovens Overtrædelse! 24Thi for Eder Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er. 25Vel er Omskærelsen nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven en Forhud. 26Dersom nu Forhuden holder Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes som Omskærelse? 27Og den legemlige Forhud, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder. 28Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet, derfor Omskærelse; 29men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud.