1Dette talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at ogsaa din Søn maa herliggjøre dig. 2Ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv. 3Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Christus. 4Jeg haver herliggjort dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig at gjøre. 5Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var. 6 Jeg haver aabenbaret dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord. 7Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig. 8Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og kjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig. 9Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig; thi de ere dine. 10Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem. 11Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maa vare eet ligesom vi. 12Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt, uden det Fortabelsens Barn, at Skriften skulde fuldkommes. 13Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, at de maa have min Glæde fuldeligen i sig. 14Jeg haver givet dem dit Ord; og Verden haver hadet dem, fordi de ere ikke af Verden, ligesom jeg er ikke af Verden. 15Jeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde. 16De ere ikke af Verden ligesom jeg ikke af Verden. 17Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed. 18Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden. 19Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden. 20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig, 21paa det de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at de og skulle være eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig. 22Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være eet, ligesom vi ere eet; 23jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig. 24Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt. 25Retfærdige Fader! og Verden kjendte dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have kjendt, at du haver udsendt mig. 26Og jeg kundgjorde dem dit Navn, og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.