1Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges. 2De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse. 3Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig. 4Men dette haver jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder. 5 Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen? 6Men fordi jeg haver talet dette til Eder, haver Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte. 7Men jeg siger Eder Sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder. 8Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom. 9Om Synd, fordi de troe ikke paa mig; 10men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere; 11men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. 12Jeg haver endnu Meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det. 13Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder. 14Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder. 15Alt hvad Faderen haver, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder. 16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen. 17Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig, og: thi jeg gaaer hen til Faderen? 18Da sagde de: hvad er det, som han siger: om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler. 19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: derom bespørge I Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig. 20Sandelig, sandelig siger jeg Eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde. 21Kvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden. 22Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder. 23Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder. 24 Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at Eders Glæde maa blive fuldkommen. 25Dette haver jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader. 26Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder ikke, at jeg vil bede Faderen for Eder; 27thi Faderen selv elsker Eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud. 28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen. 29Hans Disciple sige til ham: see, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. 30Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; desaarsag troe vi, at du udgik fra Gud. 31Jesus svarede dem: nu troe I! 32See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit, og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. 33Dette haver jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.