1Men vi bede Eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Forsamling til ham, 2at I ikke snarligen lade Eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand eller ved Lære eller ved Brev, som fra os, som var Christi Dag forhaanden. 3Lader Ingen bedrage Eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme, og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn, 4han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel, som en Gud, og udgiver sig for at være en Gud. 5Komme I ikke ihu, at jeg sagde Eder dette, der jeg endnu var hos Eder? 6Og I vide, hvad der nu holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid. 7Thi Uretfærdighedens Hemmelighed yttrer sig allerede krafteligen, alene indtil den, som nu holder ham tilbage, tages bort; 8og da skal den Uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse. 9Hiins Tilkommelse skeer efter Satans Kraft med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger, 10og med al ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandheds Kjærlighed til deres Frelse. 11Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen, 12paa det Alle skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed. 13 Men vi ere Skyldige at takke Gud altid for Eder, Brødre, elskte af Herren! at Gud haver udvalgt Eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro, 14hvortil han kaldte Eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herres Jesu Christi Herlighed. 15Derfor, Brødre! staaer fast, og holder hardt ved de Lærdomme, som I have annammet, være sig ved vor Tale eller vort Brev. 16Men han, vor Herre Jesus Christus, og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, 17han trøste Eders Hjerter, og styrke Eder i al god tale og Gjerning!