1Iøvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og prises ligesom hos Eder, 2og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke Alles. 3 Men Herren er trofast, som skal styrke og bevare Eder fra det Onde; 4og vi have i Herren den Tillid til Eder, at I baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde Eder. 5Herren styre Eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Standhaftighed! 6 Men vi byde Eder, Brødre! i vor Herres Jesu Christi Navn, at I holde Eder fra hver Broder, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os. 7I vide selv, hvorledes det bør Eder at efterfølge os. Thi vi levede ikke uskikkeligen iblandt Eder, 8ikke heller aade vi Nogens Brød for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af Eder til Byrde. 9Ikke fordi vi jo havde Magt dertil; men vi vilde give Eder os selv til et Mønster at efterfølge. 10Thi og der vi vare hos Eder, bøde vi Eder, at dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde. 11Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt Eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for. 12Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesus Christus, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød. 13Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre det Gode. 14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig. 15Dog holder ham ikke som Fjende, men paaminder ham som en Broder. 16 Men Fredens Herre selv give Eder Fred altid, i al Maade! Herren være med Eder alle! 17Hilsen med min Haand, Paulus’, som er et Tegn i hvert Brev: saaledes skiver jeg. 18Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle! Amen.