1Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene. 2Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig; 3dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne. 4Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet. 5Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant. 6Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren; 7(thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;) 8dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren. 9Derfor beflitte vi os ogsaa, hvad heller vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige. 10Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, at hver kan faae efter det, som skeet er ved Legemet, efter det, som han haver gjort, enten Godt eller Ondt. 11Efterdi vi have kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed. 12 Ikke prise vi os atter selv for Eder; men vi give Eder Anledning til at rose Eder af os, paa det I kunne have Noget at svare dem, som rose sig af det Udvortes, og ikke af Hjertet. 13Thi dersom vi ikke holde Maade, da er det for Guds Skyld; og holde vi Maade, det er for Eders. 14 Thi Christi Kjærlighed tvinger os, 15idet vi dømme saaledes, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, at de, som leve skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem. 16Saa at vi Ingen herefter ansee efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christus efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere saaledes. 17Saa at, dersom Nogen er i Christus, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt. 18Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesus Christus, og gav os Forligelsens Tjeneste; 19efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som og Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud. 21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi i ham skulle vorde retfærdige for Gud.