1Den andre luten fall på Simeon, på Simeons-sønerne og ættgreinerne deira. Det landet dei fekk, låg midt i Judafylket. 2Til Simeonsfylket høyrde Be’erseba og Seba og Molada 3og Hasar-Sual og Bala og Esem 4og Eltolad og Betul og Horma 5og Siklag og Bet-Hammarkabot og Hasar-Susa 6og Bet-Leabot og Saruhen - trettan byar med grenderne som høyrde til; 7Ajin, Rimmon og Eter og Asan, fire byar, med grenderne som høyrde til, 8og alle bygderne som låg ikring desse byarne, alt til Ba’alat-Be’er, eller Rama, i Sudlandet. Dette var odelsjordi åt Simeons-ætti og greinerne hennar. 9Dei fekk odelseiga si i det landet som var mælt ut til Juda-sønerne. Den luten som fall på Juda-sønerne, vart for stor åt deim; difor var det at Simeons-sønerne fekk landet sitt midt i deira land. 10Den tridje luten fall på Sebulons-sønerne og ættgreinerne deira. Det landet dei fekk, rakk til Sarid. 11Fylkesdeilet gjekk i vest upp til Marala, gjekk frammed Dabbeset og nådde den bekken som renn austanfor Jokneam. 12I aust, der soli kjem upp, vende det seg frå Sarid burt imot Kislot-Taborbygdi, heldt fram til Daberat og gjekk upp til Jafia. 13Derifrå tok det, på solsida, austsida, yver til Gat-Hefer og Et-Kasin, heldt fram til Rimmon og svinga burt til Nea. 14So vende deilet seg nordetter til Hannaton og enda i Jiftaheldalen. 15I Sebulonsfylket låg og Kattat og Nahalal og Simron og Jidala og Betlehem; i alt var der tolv byar med grender ikring. 16Dette var det landet Sebulons-sønerne og ættgreinerne deira fekk til odel og eiga med byar og bygdar. 17Issakar var det som fekk den fjorde luten, Issakars-sønerne og ættgreinerne deira. 18I landet deira låg Jisre’ela og Kesullot og Sunem 19og Hafarajim og Sion og Anaharat 20og Rabbit og Kisjon og Ebes 21og Remet og En-Gannim og En-Hadda og Bet-Passes. 22Fylkesdeilet snart innåt Tabor og Sahasuma og Bet-Semes, og enda i Jordan. I alt var der sekstan byar med grender ikring. 23Dette var det landet som Issakars-ætti og greinerne hennar fekk til odel og eiga, med byar og bygder. 24Den femte luten fall på Assers-ætti og greinerne hennar. 25I deira land låg Helkat og Hali og Beten og Aksaf 26og Allammelek og Amad og Misal. Fylkesdeilet nådde i vest til Karmel og Libnatåi; 27i aust tok det leidi til Bet-Dagon og gjekk so nordetter frammed Sebulonsfylket og Jiftaheldalen til Bet-ha-Emek og Ne’iel; sidan heldt det fram på vinstre hand til Kabul 28og Ebron og Rehob og Hammon og Kana, alt burt til Stor-Sidon. 29So vende deilet seg mot Rama, og heldt fram til Tyrusborgi; der ifrå tok det leidi til Hos, og gjekk ut i havet ikkje langt frå Akzib. 30Umma og Afek og Rehob låg og i dette fylket. I alt var der tvo og tjuge byar med grender ikring. 31Dette var det landet som Assers-ætti og greinerne hennar fekk til odel og eiga, med byar og bygder. 32På Naftali-sønerne fall den sette luten, på Naftali-sønerne og ættgreinerne deira. 33Fylkesdeilet deira gjekk frå Helef, frå Besa’annim-eiki, um Adami-Hannekeb og Jabne’el, heldt fram til Lakkum, og gjekk ut i Jordan. 34So vende deilet seg vestetter til Aznot-Tabor, og heldt fram til Hukkok. I sud skifte dei med Sebulon, og i vest med Asser; i aust fylgde skiftelina Jordan. 35Av faste byar var der: Siddim, Ser og Hammat, Rakkat og Kinneret 36og Adama og Rama og Hasor 37og Kedes og Edre’i og En-Hasor 38og Jiron og Migdal-El, Horem og Bet-Anat og Bet-Semes. I alt var der nittan byar med grender ikring. 39Dette var det landet Naftali-ætti og greinerne hennar fekk til odel og eiga med byar og bygder. 40På Dans-ætti og greinerne hennar fall den sjuande luten. 41I deira fylkesland låg Sora og Estaol og Ir-Semes 42og Sa’alabbin og Ajjalon og Jitla 43og Elon og Timnata og Ekron 44og Elteke og Gibbeton og Ba’alat 45og Jehud og Bene-Berak og Gat-Rimmon 46og Me-Hajarkon og Rakkon og bygderne burtmed Joppe. 47Men Danseiga rakk vidare enn so: Dans-sønerne for nordetter, og tok på Lesem-buarne; dei vann landet deira, og øydde det med odd og egg; sidan lagde dei det under seg og vart buande der; og i staden for Lesem kalla dei bygdi Dan etter ættefaren sin. 48Dette var det landet Dans-ætti og greinerne hennar fekk til odel og eiga med byar og bygder. 49Då Israels-sønerne vel hadde skift ut heile Kana’ans-landet, so vidt som det var, let dei Josva Nunsson få ei odelseiga millom seg; 50dei gav honom, etter Herrens bod, den byen han bad um, Timnat-Serah på Efraimsfjellet; og han bygde upp byen, og busette seg der. 51Dette var dei odelseigorne som Eleazar, øvstepresten, og Josva Nunsson og hovdingarne yver Israels ætter og ættgreiner luta ut i Silo, for Herrens åsyn i møtetjelddøri. Dermed var dei ferdige med å skifta ut landet.