1Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er? 2Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede: 3La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss! 4Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem. 5Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem: 6Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg! 7Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag. 8Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie. 9Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem. 10Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden! 11Tjen Herren med frykt og juble med beven! 12Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.