1Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. 2 Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne, 3tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. — Sela. 4Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. 5Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! 6Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? 7Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig! 8Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os! 9 Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; 10ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; 11Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; 12af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. 13Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.