1Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme. 2 Lyt til, du Israels Hyrde, der ledede Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner paa Keruber, 3for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! 4Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses! 5 HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? 6Du har givet os Taarebrød at spise, Taarer at drikke i bredfuldt Maal. 7Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender haaner os. 8Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses! 9 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; 10du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; 11Bjergene skjultes af dens Skygge, Guds Cedre af dens Ranker; 12den bredte sine Skud til Havet og sine Kviste til Floden. 13Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, saa alle vejfarende plukker deraf? 14Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene paa Marken æder den op! 15Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok, 16for Skuddet, din højre planted! 17Lad dem, der sved den og hugged den sønder, gaa til for dit Aasyns Trusel! 18Lad din Haand være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostred dig! 19Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, saa paakalder vi dit Navn! HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses!