1Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang. 2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der paakalder dit Navn, fortæller dine Undere. 3»Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; 4vakler end Jorden og alle, som bor derpaa, har jeg dog grundfæstet dens Støtter.« — Sela. 5 Til Daarerne siger jeg: »Vær ej Daarer!« og til de gudløse: »Løft ej Hornet, 6løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!« 7Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge. 8 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. 9Thi i HERRENS Haand er et Bæger med skummende, krydret Vin, han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 10Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!