1En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord. 2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, 3at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. 4HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder, 5har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men, 6saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. — Sela. 7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten! 8Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! 9HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld! 10Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. 11Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; 12retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes. 13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; 14men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile. 15Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; 16han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. 17Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.