1Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David. 2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen, 3jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig; 4træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud; 5flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! 6Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig. 7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud! 8Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel; 9fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner. 10Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig; 11jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; 12i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. 13De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig. 14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! 15Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, 16lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. 17Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; 18dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig; 19kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! 20Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender. 21Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde; 22de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike. 23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; 24lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! 25Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem; 26deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! 27Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared. 28Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd; 29lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige! 30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! 31Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; 32det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove! 33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! 34Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe. 35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; 36thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.