1Til Sangmesteren. En Salme af David. 2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; 3skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob, 4der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen 5for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. 6Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?« 7De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt. 8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat; 9han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet; 10alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!