1En Salme af David, da han var i Judas Ørken. 2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land 3(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; 4thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. 5Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, 6Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, 7naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig; 8thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. 9Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast. 10 Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.