1Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat. 2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd; 3mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! 4Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig, 5og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig? 6De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt. 7De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet. 8Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud! 9Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog. 10Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig. 11Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord. 12Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig? 13Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.