1En Salme af David. Lehazkir. 2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme! 3Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig. 4Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; 5thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. 6Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet; 7jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. 8Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop, 9jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande. 10HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig; 11mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans. 12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt; 13de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig. 14Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund, 15som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. 16Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud, 17naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!« 18Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; 19thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd. 20Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, 21som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode. 22HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!