1Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort. 2 Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund; 3min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig. 4Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! 5 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. 6Se hen til ham og straal af Glæde, eders Aasyn skal ikke beskæmmes. 7Her er en arm, der raabte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. 8HERRENS Engel slaar Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem. 9 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider paa ham! 10Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet. 11Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt. 12Kom hid, Børnlille, og hør paa mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt. 13Om nogen attraar Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke, 14saa var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig; 15hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter. 16paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab; 17 Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Aasyn for at slette deres Minde af Jorden; 18naar de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel. 19HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Aand er brudt. 20Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle; 21han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. 22Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider paa ham, skal bøde.