1Til Sangmesteren. En Salme af David. 2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. 3Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. 4Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, 5naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt; 6som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, 7rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød. 8 HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, 9HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans, 10HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, 11kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. 12Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt. 13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! 14Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!