1Til Sangmesteren. En Salme af David. 2 Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd, 3der pønser paa ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid. 4De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. — Sela. 5Vogt mig, HERRE, for gudløses Haand, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser paa at bringe mig til Fald. 6Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. — Sela. 7Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst! 8HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved paa Stridens Dag. 9Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Raad have Fremgang! 10Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv! 11Det regne paa dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej staa de op! 12Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag! 13Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Aasyn.