1Til Sangmesteren. Af David. Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. 2HERREN skuer ned fra Himlen paa Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. 3Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een! 4 Er alle de Udaadsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder HERREN? 5Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt. 6Gør kun den armes Raad til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt. 7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!