1Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje, 2hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte: 3»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje, 4under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile, 5før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!« 6»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark; 7lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!« 8»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! 9Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! 10For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!« 11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone. 12Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone! 13Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig: 14Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. 15Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, 16dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. 17Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. 18Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«