1Ikke os, o HERRE, ikke os, men dit Navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2Hvi skal Folkene sige: »Hvor er dog deres Gud?« 3Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej; 7de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men gaar dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler paa dem! 9 Israel stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 10Arons Hus stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 11de, som frygter HERREN, stoler paa ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13velsigner dem, der frygter HERREN, og det baade smaa og store. 14HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. 16Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!