1Til Sangmesteren. Af David. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: »Fly som en Fugl til Bjergene! 2Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette paa Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet. 3Naar selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?« 4 HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENS Trone; paa Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn; 5retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl; 6over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmaalte Bæger. 7Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Aasyn!