1Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med. 2Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn? 3Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger. 4Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke, 5at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme. 6Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin; 7lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje. 8Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; 9luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret! 10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers. 11Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke. 12Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. 13Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. 14Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. 15Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del. 16Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent. 17Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. 18Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten. 19Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. 20Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige. 21Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. 22Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. 23Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste. 24Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. 25Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil. 26Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen. 27Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. 28Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: 29»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!« 30Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses. 31Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.