1Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: 2Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 3Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret? 4Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? 5Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! 6Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik, 7bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse, 8skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet! 9Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet. 10 Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs. 11Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! 12Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; 13dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. 14Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; 15thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. 16Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; 17Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. 18Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. 19Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 20 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? 21Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? 22Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? 23Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt? 24Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.