1Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger, 2naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat? 3Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 4Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer, 5tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder? 6De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, 7Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. 8Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, 9som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? 10Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; 11det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op. 12Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten? 13Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? 14Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst? 15Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen? 16Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, 17siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, 18tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder? 19Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. 20Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. 21Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. 22Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke 23og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. 24Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde; 25den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; 26Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; 27den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder; 28et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab. 29Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? 30Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg; den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den! Og HERREN svarede Job og sagde: Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa! Da svarede Job HERREN og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!