1Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op. 2Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde. 3Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: »Tilgiv al vor Brøde, vær naadig! Vi betaler med Læbernes Frugt. 4Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej ride paa Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk.« 5Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem. 6Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slaa som en Poppel 7og bugne af Skud, som et Olietræ staa i Pragt, som Libanon dufte. 8Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin. 9Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du faar din Frugt fra mig. Hvem er saa viis, at han fatter det, saa klog, at han ved det? Thi rette er HERRENS Veje; retfærdige vandrer paa dem, men Syndere snubler paa dem.