1Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen. 2Efraims Hu staar til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie. 3 HERREN gaar i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id. 4I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom, 5ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Graad om Naade; i Betel traf han ham og talte med ham der, 6HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn: 7»Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare paa Kærlighed og Ret og bi bestandig paa din Gud!« 8I Kana'ans Haand er falske Lodder, han elsker Svig. 9Efraim siger: »Jeg vandt dog Rigdom og Gods!« Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved. 10Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage. 11Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser. 12Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre. 13Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en Kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han Kvæg. 14Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet. Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.