1Derpaa førte han mig hen til Østporten. 2Og se Israels Guds Herlighed kom østerfra, og det lød som mange Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed. 3Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at ødelægge Byen, og Vognen saa ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg paa mit Ansigt. 4Og HERRENS Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod Øst. 5Men Aanden løftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgaard, og se, HERRENS Herlighed fyldte Templet. 6Og jeg hørte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig, 7og han sagde: Menneskesøn! Her er min Trones og mine Fodsaalers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres Konger, med deres Bolen eller deres Kongers Lig, 8de, som satte deres Tærskel lige ved min og deres Dørstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de øvede, saa jeg maatte tilintetgøre dem i min Vrede. 9Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, saa jeg kan bo iblandt dem til evig Tid. 10Men du, Menneskesøn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet, dets Udseende og Form, at de maa skamme sig over deres Misgerninger. 11Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, saa kundgør dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtægter og Love derom; og skriv det op for deres Øjne, at de maa mærke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedtægterne og holde dem. 12Dette er Loven om Templet: Paa Bjergets Tinde skal alt dets Omraade til alle Sider være højhelligt; se, det er Loven om Templet. 13 Følgende er Alterets Maal i Alen, en Alen en Haandsbred længere end sædvanlig: Foden var en Alen høj og en Alen bred, Kantlisten Randen rundt et Spand høj. Om Alterets Højde gælder følgende: 14Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire Alen med en Alens Bredde. 15Ildstedet var fire Alen højt, og fra Ildstedet ragede fire Horn i Vejret. 16Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, saa det dannede en ligesidet Firkant. 17Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen bredt paa alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen langt og seksten Alen bredt paa alle fire Sider; Kantlisten rundt om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var paa Østsiden. 18Og han sagde til mig: Menneskesøn! Saa siger den Herre HERREN: Følgende er Vedtægterne om Alteret, paa den Dag det bygges til at ofre Brændofre og sprænge Blod paa: 19Saa lyder det fra den Herre HERREN: Levitpræsterne, som nedstammer fra Zadok og maa nærme sig mig for at gøre Tjeneste for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer; 20og du skal tage noget af dens Blod og stryge det paa Alterets fire Horn, paa Fremspringets fire Hjørner og paa Kantlisten rundt om og saaledes rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det. 21Og du skal tage Syndoffertyren og brænde den ved Tempelvagten uden for Helligdommen. 22Næste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren. 23Og naar du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe en lydefri ung Tyr og en lydefri Væder af Smaakvæget; 24du skal bringe dem for HERRENS Aasyn, og Præsterne skal strø Salt paa dem og ofre dem som Brændoffer for HERREN. 25Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre en ung Tyr og en Væder af Smaakvæget, lydefri Dyr; 26i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det og indvie det. 27Saaledes skal man bære sig ad i disse Dage. Og paa den ottende Dag og siden hen skal Præsterne ofre eders Brændofre og Takofre paa Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre HERREN.