1Da Isjbosjet, Sauls Søn, hørte, at Abner var død i Hebron, tabte han Modet, og hele Israel grebes af Skræk. 2Nu havde Isjbosjet, Sauls Søn, to Mænd, der var Førere for Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Sønner af Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi ogsaa Be'erot regnes til Benjamin; 3dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag. 4Sauls Søn Jonatan havde en Søn, der var lam i Fødderne; han var fem Aar gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet. 5Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og Ba'ana gav sig paa Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag; 6og da Dørvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i Søvn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi 7og trængte ind i Huset, hvor Isjbosjet laa paa sit Leje i Soveværelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derpaa tog de Hovedet og vandrede i Løbet at Natten gennem Arabalavningen 8og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til Kongen: »Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Søn, han, som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre Kongen Hævn over Saul og hans Afkom!« 9 Da svarede David Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og hans Broder Ba'ana: »Saa sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al Trængsel: 10Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Død, i den Tro at han bragte et Glædesbud, ham greb jeg og lod dræbe i Ziklag for at give ham Løn for hans Glædesbud; 11hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, naar gudløse Mænd har myrdet en retfærdig Mand paa hans Leje i hans eget Hus, kræve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!« 12Derpaa bød David sine Folk dræbe dem, og de huggede Hænder og Fødder af dem og hængte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.