1Den Tale er troværdig: Dersom nogen begærer en Tilsynsgerning, har han Lyst til en skøn Gerning. 2En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre; 3ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmaal, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk; 4en Mand, som forestaar sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed; 5(dersom en ikke ved at forestaa sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?) 6ikke ny i Troen, for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom. 7Men han bør ogsaa have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, for at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare. 8Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, 9bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 10Men ogsaa disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustraffelige. 11Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting. 12En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestaa sine Børn og sit eget Hus vel. 13Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen paa Kristus Jesus. 14Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg haaber at komme snart til dig; 15men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold. 16Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev aabenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Aand, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.