1Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie. 2Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene. 3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane. 4Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig. 5Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed. 6Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig. 7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil. 8Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene. 9Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret. 10Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem. 11Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort. 12Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land. 13Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem! 14Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig. 15Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster. 16Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne. 17Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!