1Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme. 2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt! 3Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse! 4Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste! 5Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn? 6Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal. 7Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os. 8Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. 9Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den. 10Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet. 11Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre. 12Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden. 13Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den? 14Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den. 15Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok 16og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig. 17Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel. 18Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig. 19Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.