1Til Sangmesteren; en Psalme af David. 2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt. 3Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret, 4som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord, 5for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke. 6De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem? 7De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb. 8Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar. 9Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort. 10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.