1Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. 2O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme! 3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve. 4Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe? 5Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld! 6Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? 7Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad. 8Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld. 9Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst. 10Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn. Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.