1Til Sangmesteren; en Psalme af David, 2der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba. 3Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed. 4To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd; 5thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig. 6Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer. 7Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd. 8Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig! 9Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne. 10Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt. 11Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger! 12Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig. 13Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig! 14Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand! 15Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig. 16Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed. 17Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris. 18Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed. 19Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.