1En Sang, en Psalme af Koras Børn. 2Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg. 3Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad. 4Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg. 5Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe. 6De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort. 7Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder. 8Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe. 9Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. Sela. 10O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel. 110 Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed. 12Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld. 13Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne! 14Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.