1Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener. 2Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne. 3Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet. 4Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt. 5Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke. 6Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne. 7Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr. 8Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge. 9De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk. 10Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys. 11Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet. 12Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.