1Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble. 2Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte; 3thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed. 4Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige. 5Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige. 6Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre! 7for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger. 8Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted. 9Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk, 10i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk. 11Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig! 12Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.