1Af det dybe raaber jeg til dig, Herre! 2Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst. 3Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa? 4Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes. 5Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord. 6Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen. 7Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham. 8Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.