1Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme? 2Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden. 3Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke! 4Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel! 5Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand. 6Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten. 7Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl. 8Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.