1En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
2Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
3Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
4Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
9De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
11Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
13Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
14Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
15En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
16Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
17Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
19Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
20Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
21Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
22Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
23Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
24Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
25Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.