1Og Herren talede til Mose og sagde: 2Byd Israels Børn, at de skulle tage til dig ren stødt Olivenolie til Lysningen, til at holde Lampen stedse tændt. 3Uden for Vidnesbyrdets Forhæng, i Forsamlingens Paulun, skal Aron berede den til at lyse fra Aften til Morgen stedse for Herrens Ansigt, til en evig Skik hos eders Efterkommere. 4Paa den rene Lysestage skal han berede Lamperne stedse for Herrens Ansigt. 5Og du skal tage Mel og bage deraf tolv Kager; een Kage skal være to Tiendeparter af en Efa. 6Og du skal lægge dem i to Rader, seks i hver Rad, paa det rene Bord for Herrens Ansigt. 7Og du skal lægge ren Virak paa hver Rad, og den skal være for Brødet til et Ihukommelsesoffer, et Ildoffer for Herren. 8Paa hver Sabbatsdag skal man berede det, stedse for Herrens Ansigt; af Israels Børn skal dette ydes til en evig Pagt. 9Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en højhellig Ting af Herrens Ildofre, til en evig Rettighed. 10Men der gik en israelitisk Kvindes Søn, og han var en ægyptisk Mands Søn, ud midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Kvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Lejren. 11Og den israelitiske Kvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme. 12Og de satte ham i Forvaring for at indhente Forklaring efter Herrens Mund. 13Og Herren talede til Mose og sagde: 14Før den, som har bandet, hen uden for Lejren, og alle de, som det hørte, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og hele Menigheden skal stene ham. 15Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvo som helst der bander sin Gud, han skal bære sin Synd. 16Og hvo som taler ilde om Herrens Navn, skal dødes, hele Menigheden skal stene ham; saavel den fremmede, som den indfødte, naar han taler ilde om Navnet, da skal han dødes. 17Og naar nogen slaar noget Menneske ihjel, da skal han dødes. 18Men hvo der slaar et Stykke Kvæg ihjel, skal betale det Stykke for Stykke. 19Og den, som gør Lyde paa sin Næste, ved ham skal gøres saaledes, som han har gjort: 20Bræk for Bræk, Øje for Øje, Tand for Tand; ligesom han har gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gøres paa ham. 21Og hvo som ihjelslaar et Dyr, skal betale det; men hvo der slaar et Menneske ihjel, skal dødes. 22Een Ret skal være for eder; som den fremmede, saa skal den indfødte være; thi jeg er Herren eders Gud. 23Og Mose talede til Israels Børn, og de udførte den, som havde bandet, uden for Lejren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.