1Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse! 2Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge. 3Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker. 4Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling. 5Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile. 6Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød. 7Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger. 8Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand. 9Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken. 10Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød. 11De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder. 12Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret. 13Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved. 14De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg. 15Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig. 16Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet. 17Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede: 18For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa. 19Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt. 20Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid? 21Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid! 22Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?