1Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet? 2Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige. 3Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig. 4Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem. 5Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue. 6Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden; 7men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op. 8Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale; 9til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem; 10ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne; 11for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse; 12ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes; 14om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat. 15Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand, 16saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund. 17Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse! 18Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge. 19I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig. 20I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold. 21Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer. 22Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr; 23thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig. 24Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne. 25Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden. 26Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid. 27Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!