1Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted. 2Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber. 3Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge. 4Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de. 5Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild. 6Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig. 7Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set. 8De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den. 9Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af. 10Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare. 11Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset. 12Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted? 13Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land. 14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig. 15Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv. 16Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir. 17Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld. 18Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler. 19Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld. 20Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted? 21Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen. 22Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren. 23Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted. 24Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen. 25Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal, 26der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden, 27da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den. 28Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.