1Kommer og lader os vende om til Herren; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os. 2Han skal gøre os levende efter to Dage; paa den tredje Dag skal han oprejse os, at vi maa leve for hans Ansigt. 3Og vi ville kende, jage efter at kende Herren, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden. 4Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? hvad skal jeg gøre ved dig, Juda? da eders Kærlighed er som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort. 5Derfor huggede jeg bort ved Profeterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler; og Dommene over dig komme for Lyset. 6Thi jeg har Lyst til Miskundhed og ikke til Offer og til Gudskundskab mer end Brændofre. 7Men de have overtraadt Pagten ligesom Adam; der ere de blevne troløse imod mig. 8Gilead er en Misdæderstad, fuld af Blodspor. 9Som en Stimand lurer, saaledes og en Flok Præster; de myrde paa Vejen til Sikem, thi skændige Ting have de begaaet. 10I Israels Hus har jeg set gruelige Ting; der har Efraim bedrevet Hor, Israel er besmittet. 11Ogsaa Juda — over dig er bestemt en Høst, naar jeg omvender mit Folks Fangenskab.