1Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Aasyn, som skal dømme levende og døde, og ved hans Aabenbarelse og hans Rige: 2Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring! 3Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, 4og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne. 5Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! 6Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Haanden. 7Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. 8I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. 9Gør dig Flid for at komme snart til mig; 10thi Dem as forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. 11Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. 12Men Tykikus har jeg sendt til Efesus. 13Naar du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem paa Pergament. 14Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger. 15For ham skal ogsaa du vogte dig; thi han stod vore Ord haardt imod. 16Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke maa tilregnes dem!) 17Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab. 18Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. 19Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! 20Erastus blev i Korinth, men Trofimus efterlod jeg syg i Milet. 21Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig. 22Den Herre Jesus være med din Aand! Naaden være med eder!